Bager til Pearl Seaways, Oslo-København
Er du klar til at tage dine bager-færdigheder med på en eventyrlig rejse til søs? Så søg denne stilling, og lad os tage bagerfaget til nye maritime højder!
Lige nu søger vi fast bager til Pearl Seaways, som sejler på ruten mellem København og Oslo.
Be part of the movement and play your part!
Om stillingen
Vi bruger kun de fineste råvarer i vores restauranter, og vi søger en bager, der kan skabe brød og kager, der får vores op til 1800 passagerer til at tænke, at de er kommet til himmeriget. Du får mulighed for at udforske alle hjørner af bagerfaget - fra flødekager til glutenfrit brød, stenalderbrød, tørkager, skærekager, desserter, pizzadej, surdejsbrød, almindeligt bagerbrød, rundstykker og meget, meget mere. Som bager ombord vil du også blive udfordret med spændende opgaver, hvor kun din fantasi sætter grænser, som f.eks. at skabe kager til vores cirka 175 kollegaer ombord. Vi tager vores brød alvorligt og lægger stor vægt på kvalitet og de bedste råvarer.
Din arbejdsplads vil være ombord på skibet, hvor du skal indstille dig på en arbejdsuge, hvor du bor og arbejder ombord i 14 dage, efterfulgt af 14 dage fri. Det er ikke for de arbejdssky, da arbejdsdagen typisk ligger mellem 10-13 timer, til gengæld kan du holde fri halvdelen af året. Du står på - og af - i København.
Lønnen følger overenskomsten mellem DFDS A/S og Metal Maritime. Det er nettoløn, som ikke beskattes (DIS), hvis du er bosiddende i EU. Vi sørger for gratis kost og logi, mens du er ombord. Og når du ikke har vagt, kan du slappe af med dine kollegaer eller bruge vores fitnesscenter til at forbrænde de ekstra kalorier, du har fået fra at smage på dine egne lækkerier. Der er også personalegoder, inklusive rabataftaler samt frie rejser med familie og venner.
Om dig
- Du skal have gennemført bageruddannelsen.
- Evnen til at kommunikere på dansk, svensk eller norsk samt på engelsk er en nødvendighed.
- Modenhed og tidligere erfaring i lignende job vil blive værdsat.
- Vi forventer, at du er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og har fremragende samarbejdsevner.
- Du skal være søstærk og i generelt godt helbred, så du kan indhente et sundhedsbevis for søfarende.
- Du har dansk arbejds- og opholdstilladelse samt gyldigt pas
- Vigtigst af alt, vi søger en person, der er lidenskabelig og passioneret omkring bagerfaget!
Vi mener, at de stærkeste teams bygger på mangfoldighed og rummelighed, hvor modstridende meninger, forskellige færdigheder og stærke karakterer får det bedste frem i os alle. Og vi glæder os til, at du bliver en del af det.
Sådan er det at arbejde i DFDS
Be part of the movement and grow with us
I vores buffetrestaurant, 7 Seas, forvandler vi morgenmad og aftensmad til en smagsfest for flere hundrede sultne munde. Vores a la carte restaurant serverer bøffer så møre, at de får vores gæster til at sejle på en sky af kulinarisk lykke. Little Italy tryller lækre pastaretter og sprøde pizzaer frem, og i Blue Riband skaber vi de mest uforglemmelige måltider til større grupper og specielle arrangementer ombord.
Livet til søs kan være unikt og berigende. Få en meningsfuld rolle på en helt særlig arbejdsplads med mulighed for at nyde friheden, når du i længere perioder er på land med tid til familie- og fritidsliv.
Du får din egen kabine, som du deler med den der har den modsatte tørn.
Er der et match? Hvad venter du så på? Ansøg nu !
Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Hvis du mener, at din personlighed, dine kompetencer, din erfaring og dine ønsker passer til dette job, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende, så send os dit CV så hurtigt som muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Careers at sea
- Role
- Catering - Food & Service
- Locations
- DFDS Terminal (Dampfærgevej 30, Copenhagen)
- Employment type
- Full-time
- People manager position
- No
About DFDS Denmark
We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a greener and more digitised operation. We are proud of our role as part of the critical infrastructure serving customers and communities across Europe and further afield.
Be part of DFDS and be part of the movement.
Bager til Pearl Seaways, Oslo-København
Loading application form