Speditør til DFDS Logistics Denmark A/S i Taulov
Vi er på udkig efter en kollega, der ligesom os sætter en ære i og er stolt af at levere løsninger til at støtte den kritiske infrastruktur i lande som Ukraine, men også andre områder i Europa. Er du på udkig efter en stilling, hvor du kan sætte en retning og være med til at forme vores virksomheds fremtid? Hvis ja, så søg jobbet som speditør.
Be part of the movement - and play your part
Om stillingen
Vi vækster og har brug for speditører, som kan bidrage til vores fortsatte udvikling, og som kan arbejde nytænkende og innovativt. Du bliver en del af et fantastisk team, som sammen skaber resultater og finder løsninger for vores kunder. Her er højt til loftet, en uformel tone og plads til vores forskelligheder.
Som speditør hos DFDS Logistics Denmark vil du få ansvar for planlægning af transporter til primært Ukraine. Lige fra kundens forespørgsel, til varen er leveret. Du skal være med til at sikre, at transporten udføres til kundens tilfredshed, at alle leverancer sker til ønsket destination og på det rigtige tidspunkt.
Derudover indeholder rollen:
Kontakt til samarbejdspartnere internt og eksternt, leverandører mv.
Opfølgning og kvalitetskontrol af transportopgaver
Kundeservice
Disponering af gods
Om dig
Vi mener, at de stærkeste teams er mangfoldige og rummelige overfor hinanden. Vi har forskellige meninger og færdigheder, og forskellige personligheder har vi plads til. Og vi glæder os til, at du bliver en del af det.
Vi er på udkig efter dig, der trives i en varieret og travl hverdag, hvor man kan være med til at gøre en forskel. Du kan holde hovedet koldt, når det går stærkt, har appetit på verden og har lyst til en arbejdsdag med masser af ansvar og muligheder.
Derudover forventer vi at du:
Er uddannet speditør
Er flydende på dansk og engelsk – i skrift og tale
Brænder for at finde de rigtige løsninger
Er serviceminded og flexibel
Er en god kollega, der fungerer i et team, såvel som med selvstændigt ansvar
Har flair for godt købmandskab
Sådan er det at arbejde hos DFDS
Be a part of the movement and grow with us
Bliv en værdsat kollega i et mangfoldigt team hos DFDS og lad os sammen skabe forandring. Når du er hos os, støtter vi dig i din udvikling. Vi tror vi på, at udvikling først og fremmest sker gennem aktiviteter på arbejdspladsen. Men vi tilbyder dig også træning og kurser, der kan hjælpe dig med at udvikle dig i din rolle.
Vi tilbyder:
En spændende hverdag med kollegaer, der brænder for at finde gode løsninger
En uformel tone med et fantastisk fællesskab
Udfordringer og udviklingsmuligheder
En attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejderens trivsel
Løn efter kvalifikationer
Er vi et match? Hvad venter du så på? Ansøg nu.
Hvis du mener, at din personlighed, dine færdigheder, din erfaring og dine ønsker matcher denne rolle, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende, så send os dit CV og motiveret ansøgning så hurtigt som muligt. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte HR Manager Bitten Schmidt på bitschm@dfds.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Office careers
- Locations
- DFDS Logistics Denmark A/S (Dronningens Kvartér 11, Fredericia)
- People manager position
- No
About DFDS Denmark
We operate a transport network in and around Europe with an annual revenue of DKK 30bn and 17,000 full-time employees.
We move goods in trailers by ferry, road & rail, and we offer complementary and related transport and logistics solutions.
We also move car and foot passengers on short sea and overnight ferry routes.
DFDS was founded in 1866 and headquartered and listed in Copenhagen.
Be part of DFDS and be part of the movement.