Studentermedhjælper - DFDS Ferry
Vi søger en studentermedhjælper til vores Border Compliance Team ved DFDS Ferry i Esbjerg. I Border Compliance Teamet håndterer vi alt toldrelateret til DFDS's ruter mellem Danmark og England.
Om stillingen
I Border Compliance Teamet er vores vigtigste opgave ankomst- og afgangsmelding af skibene til Toldstyrelsen. Vi fungerer som grænseled til/fra Storbritannien med ansvaret for alt toldmæssigt for ruterne ind samt ud af Esbjerg. Som studentermedhjælper i teamet vil dine opgaver være:
Tjek af transit dokumenter
Opdatering af bookinger
Mailhåndtering
Kørsel til toldekspeditionen med diverse dokumenter og certifikater
Oprydning i te-køkken
Andre ad hoc opgaver
Som del af din onboarding vil vi sørge for, at du får en grundig oplæring i bl.a. told, arbejdsgange og systemer, så du kan komme godt ind i rollen. Du vil indgå i et lille team, hvor vi har en uhøjtidelig og hyggelig stemning med plads til masser af grin - og vi glæder os til at få dig med på holdet.
Dine arbejdstimer vil ligge i weekenden, hver anden lørdag og søndag. Fordi vi er et mindre team, er vi meget afhængige af vores studentermedhjælpere, og det er derfor vigtigt, at du er mødestabil.
Om dig
Vi er på udkig efter dig, som trives med selvstændigt arbejde, men som også er en holdspiller, der kan indgå som en god kollega i teamet og bidrage til sammenholdet. Du er interesseret i og nysgerrig på at lære nyt og du kan være fleksibel i dine arbejdsopgaver samtidig med, at du er loyal og mødestabil. Derudover søger vi dig der:
Er studerende på en ungdoms-, erhvervs- eller videregående uddannelse
Har gode IT-kundskaber
Er serviceminded
Har gode sprogkundskaber på dansk og engelsk – i både skrift og tale
Har kørekort (B)
Vi mener, at de stærkeste teams er mangfoldige og rummelige overfor hinanden. Vi har forskellige meninger, personligheder og færdigheder, som vi alle bidrager med og skaber plads til. Og vi glæder os til, at du bliver en del af vores team.
Sådan er det at arbejde hos DFDS
I DFDS har vi stor fokus på vores medarbejdere og deres trivsel. Vi gør tingene grundigt og vi gør det, som vi siger, vi vil gøre. Vi er en velfunderet virksomhed med over 150 år på bagen og ruten Esbjerg-England er den ældste rute i DFDS organisationen.
Send din ansøgning så hurtigt som muligt, da vi søger en medarbejder til opstart snarest muligt. Vi afholder derfor løbende samtaler, men vi venter også gerne på det perfekte match til stillingen.
Spørgsmål til stillingen rettes til Border Compliance Team Leader, Anna Friis-Skovbjerg. Tlf. 3170 4305 eller mail anfri@dfds.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Office careers
- Locations
- DFDS Ferry Esbjerg (Zodiakvej 5-9, 6700 Esbjerg)
- Employment type
- Part-time
- People manager position
- No
About DFDS Denmark
We operate a transport network in and around Europe with an annual revenue of DKK 30bn and 17,000 full-time employees.
We move goods in trailers by ferry, road & rail, and we offer complementary and related transport and logistics solutions.
We also move car and foot passengers on short sea and overnight ferry routes.
DFDS was founded in 1866 and headquartered and listed in Copenhagen.
Be part of DFDS and be part of the movement.